PandeløftFormålet med operationen er, at løfte brynene og mindske rynkerne i panden. Før operationenFør selve operationen skal du til en forundersøgelse hos kirurgen. Her vil kirurgen undersøge dig for at se, hvor meget der skal fjernes af overskydende hud. Du vil blive informeret om, hvorledes operationen foregår samt eventuelle komplikationer. Du vil ligeledes have mulighed for at se ”før og efter” billeder af andre patienter, så du kan få et nogenlunde realistisk indtryk af det kosmetiske resultat. På operationsdagenOperationen foregår fuld bedøvelse. Snittet lægges almindeligvis fra øre til øre hen over toppen af issen, somme tider langs hårgrænsen øverst i panden. Huden og muskulaturen løsnes ned til øjenbrynenes kanter. Muskelvævet mellem brynene og i midterste del af panden svækkes, så man ikke kan rynke igen. Den overskydende hud i hårbunden fjernes og såret lukkes med sting og clips. Der anlægges en hovedforbinding. Efter operationenForbindingen fjernes dagen efter operationen. Panden skal holdes i ro. Man kan have smerter og hovedpine nogle dage og evt. behov for smertestillende medicin. Sygemelding i 1-2 uger kan være tilrådeligt afhængig af hvilket arbejde man har. Tråde og clips skal som regel fjernes efter 7 – 8 dage. KomplikationerBlødning, infektion, forsinket sårheling og hårtab ses meget sjældent. Midlertidig nervepåvirkning af pandemuskulaturen ses meget sjældent. Permanent påvirkning af pandemuskulaturen ekstremt sjældent. |