OverarmsplastikEfter store vægttab udvikler både mænd og kvinder slap hud på overarmene. Ved en overarmsplastik fjernes den overskydende hud og fedt på indersiden af over-armen fra albuen. Før operationen Før selve operationen skal du til en forundersøgelse hos kirurgen. Her vil kirurgen undersøge dig. Du vil ligeledes blive informeret om selve operationens forløb og eventuelle komplikationer. Du er meget velkommen til at tage en veninde eller et familiemedlem med til forundersøgelsen. Efter Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse, skal der gå 7 dage fra forundersøgelsen er foretaget, til du kan blive opereret, såfremt indgrebet er kosmetisk betinget.
Du vil blive modtaget af en sygeplejerske, der viser dig til rette. Operationen foregår i fuld bedøvelse.
Man bør holde armene i ro i 3-5 uger, hvor man samtidig anvender en støttebandage. Trådene fjernes – afhængig af sy-teknik efter 10 – 12 dage.
Ca. 10% af de opererede patienter får komplikationer, heraf kræver 1% en re-operation. Den største risiko der er forbundet med operationen er, at arrene bliver mere synlige end forventet. Blodansamling kan i sjældne tilfælde opstå i det første døgn og kan kræve et kirurgisk indgreb. Oftest opstår blødningen dog i de første timer efter operationen. Hævelse pga. lymfødem kan også forekomme. Resultatet holder i mange år, men vævet vil følge de naturlige aldersforandringer. |