Fjernelse af svedkirtlerOverdreven armhulesved kan være socialt invaliderende. Er du en af dem, som lider af enten ildelugtende eller for rigelig armhulesved kan du ifølge mange tidligere patienter få ændret dit liv drastisk ved plastikkirurgisk behandling af problemet, en behandling som ,udført rigtigt, er ganske problemfri. Før operationenFør selve operationen skal du til en forundersøgelse hos kirurgen. Her vil kirurgen undersøge dig. Du vil også her blive informeret om operationen, eventuelle komplikationer og det forventede resultat. Du er meget velkommen til at tage en veninde/ven eller et familiemedlem med til forundersøgelsen. På operationsdagenDu bliver modtaget af en sygeplejerske, der viser dig til rette. Operationen foretages i lokal eller fuld bedøvelse. Der findes to former for operation, den ene er liporasp, hvor man fjerner svedkirtlerne gennem to små huller, et på hver side (en form for fedtsugning). Med den anden metode placeres et S-formet ar i armhulen. Huden åbnes og de to typer af svedkirtler klippes væk. I forbindelse med indgrebet vil der også blive fjernet en del hårsække, dette kan ikke undgås. Svedsekretionen vil efter operationen være nedsat med omkring 70%. Efter operationenMan kan gå hjem umiddelbart efter operationen. Der vil være anlagt en bandage. Trådene fjernes efter ca. 12 dage. Arrene må ikke udsættes for sol i 12 måneder efter operationen, de kan beskyttes med plastre. Eventuelle komplikationerEfter operationen vil der være ømhed og hævelse i nogle dage. Armene skal holdes ind til kroppen i de første 3-4 dage, hvor man også skal have en kompressionsbandage i armhulerne. Hvis man skifter bandagen samtidigt, kan brusebad tages allerede dagen efter operationen. Ar efter operationen vil sædvanligvis være 1 eller 2 små, lyse prikker ud for hver armhule og er i praksis næsten usynlige efter liporasp. Ved den anden metode får man et lille S-formet ar. De almindelige kirurgiske komplikationer såsom blødning, betændelse og sårdannelse forekommer i ca. 10% af tilfældene. Det er forventeligt, at følesansen i huden over de behandlede områder er nedsat især i begyndelsen, og hos nogle vil der være en blivende nedsættelse af følesansen. |